Min historie med Lene
Vi samler på minder…
Har I gode fortællinger eller oplevelser med Lene, må I meget gerne dele dem med os.
Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/d/0/6/lenes-minde.dk/httpd.www/wp-content/themes/zenlite/functions.php on line 360
Mindet om en dejlig overnatning hos min kusine
Da jeg var en lille pige på omkring en 10-11 år, var Lene og Kaj på besøg hos mine forældre. Vi hyggede os meget, og efter et par timer spurgte jeg Lene om jeg ikke måtte sove hos dem. Det måtte jeg. Jeg glædede mig som en vanvittig, og kunne slet ikke vente, til vi skulle “hjem” til dem. Da der var gået yderligere en times tid, sagde jeg – Skal vi snart “hjem”, min far kiggede på mig og sagde, sådan siger man ikke Githa. Men det var jo, fordi jeg glædede mig sådan til at få lov at overnatte hos dem.
Da vi endelig kom “hjem”, var det såmænd sengetid, så der skete ikke rigtig mere den aften. Men næste dag, kan jeg huske, vi hyggede os meget og Kaj spillede på guitar. Det var en meget dejlig dag hos dem, som jeg aldrig glemmer.
De minder jeg har af Lene, er fra tiden på Madsbjerg som kollega. Jeg startede på Madsbjerg for ca. et år siden. Hvor Lene allerede kæmpede med kræften. Hun var helt fantastisk. Lene var en utrolig åben og hjertevarm person, som fortalte mig åbent og ærligt om hendes sygdom, fra første dag jeg mødte hende ligesom om jeg havde været med i hendes sygdomsforløb lige fra starten. Det er utroligt bemærkelsesværligt, at hun havde den form for overskud.
Selvfølgelig mindes jeg også de dejlige stunder hvor hun sang sammen med beboerne på Madsbjerg, både beboerne og personalet elskede det :0) Og ikke mindst mindes jeg hendes positive sind, kampånd og altid glade smil.
Lene er meget savnet på Madsbjerg. Bare der var flere som hende, hun gjorde en forskel ved de mennesker hun var iblandt.
Lene er som Anja siger, en meget savnet kollega. Et menneske som Lene,så livsglad og altid glad og i godt humør,skal man lede længe efter,tror ikke vi finder en som hende.Til hygge og sang med beboerne vil hun virkelig mangle. Jeg har hygget mig i hendes selskab og savner hende utrolig meget.
min mor Ida bor på Madsbjerg og har gjort det i 5½ år. Hun var meget meget glad for Lene. Hun kaldte hende for
sin solstråle. Lene var et fantastilsk menneske. Hun havde overskud til , at sætte sig sammen med mor og fortælle
hende om sin sygdom, for som hun sagde: Ida vil jo spørge hvorfor jeg tit er sygemeldt.
Lene havde også overskud til , at være med til mors 95 års fødselsdag.
Jeg mødte Lene i Salling lige før jul. Vi var ude at købe julegaver, for som hun sagde : Det skal være idag , for idag
har jeg det godt.
Tænk at det dejlige menneske ikke er mere.
Mine historie med Lene er så mange, da jeg nok er den der har oplevet en masse sammen med hende i vores barndom og op gennem tiderne. Vi spillede fodbold sammen i Skovby. Tog til Tyskland sammen.
Det var dig der tog mig med til bal på Låsby Kro første gang, og vi hyggede os rigtig, når vi sammen tog afsted fredag og lørdag, du viste mig også Århus`s natteliv, og helst hvor der var levende musik, da du jo elskede at synge med. Jeg savner de 9 år hvor vi boede på sjælland, hvor vi ikke så hinanden så tit, men i var der nogle gange, og vi var der heldigvis tit hjemme, for med den store familie sker der jo noget hele tiden. Jeg husker især dagen efter jeg havde fået Daniel, stod i på sygehuset, det var en stor overraskelse. og til hans barnedåb i Næstved kom i dagen før, da i gerne ville hjælpe os, hjælpsomme som i altid er. Den hjælp fik vi også meget glæde af da vi flyttede til Randers, hvem hjalp med have, hus med mere Lene og Kaj hvem ellers. Her de sidste år har vi hygget os med shoppe ture til Århus, det har jeg altid nydt meget, kommer til at savne det helt utroligt meget. Lene du har også sagt til mig de sidste par år, at jeg skulle passe på mig selv, det er jeg ved at rette mig efter, og jeg er så ked af at jeg ikke fik dig fortalt at kommunen har indstillet mig til flexjob, det ved jeg du ville have været glad for.
Daniel og Nicolai savner dig meget. Nicolai har fortalt at du altid sms til ham både før og efter eksamen, det er noget han vil mangle de næste par år. Mogens savner dig også meget dig han jo følte du var som en søster for ham.
Jeg tænker på dig hver dag, og kan slet ikke forstå at jeg aldrig skal se dit glade ansigt. Glemmer dig aldrig. Din søster Britt
Kære far og mor var oppe ved jer i går undskyld mor at jeg ikke var der til morsdag men jeg har det så svært ville gerne have kunnet dele min sorg med jer far det er nu 27 år siden du gik bort og mor det er 8 år siden vi sagde farvel til dig jeg har sagt til jer at vi har mistet vores Lene 1juledag det var jeres første barnebarn i var i hendes tanker næsten til det sidste i er nævnt i hendes bog som hum har skrevet hun var lidt bange men det lød altid jeg klare det Hjælp hende med at synge for de andre for som Lene altid har sagt man bliver så glad når man synger hendes sang har spret så meget glæde hun var ikke 3år da hun sang for jer og i var så stolte .Hvorfor det er så svært at hun ikke er her men himelen har fået en engel mere giv hende et stort knus og pas godt på hende jeg kan jo ikke mere jeg var lidt vred oppe ved jer igård undskyld men jeg er så ked af det og alt er så svært men det skal gå det skylder jeg Lene og alle de andre jeg har og elsker giv hende et stort knus og kan i sende lidt tilbage savner jer så meget lyser er til jer alle 3 .knus jeres datter og lenes mor